Mejetærskeren
Af Kaj Holmegaard
På afstand ser mejetærskerne ofte ens ud, men ved et kig ind i maskinen, opdages store forskelle i maskinopbygning og tærsketeknik. Vi følger i bogen udviklingen fra de første rustikke mejetærskere til de computerstyrede maskiner med den nyeste tærsketeknik. De mange fotos og snitbilleder viser maskinernes udvikling og maskindata.
Det er derfor en relevant og spændende bog for læsere med interesse for landbrugshistorie, mekanisering og mejetærskerens historie.
-Min interesse for mejetærskere fik jeg som skoledreng. Det var en interesse, der blev forstærket i min læretid og senere som mejetærskermontør, fortæller Kaj Holmegaard, der efter 30 års ansættelse som faglærer og afdelingsleder på Erhvervsskolerne i Aars med landbrugsmaskiner som fagområde, nu nyder tilværelsen som pensionist, bl.a. som forfatter og besøgsvært på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.
-Under 5 års researcharbejde har jeg kørt landet tyndt og besøgt virksomheder, biblioteker og museer, som har stillet deres materiale til rådighed. Jeg har talt med personer, der har materiale eller kendskab til de 7 danske mejetærskerfabrikker i Danmark. Fabrikkerne lå i Tarm, Randers, Hillerød, Lemvig, Sønderborg, Dybbøl Langbro og Løgstør.
Disse fabrikkers mejetærskere omtales udførligt i den nye bog, som er fyldt med en lang række fotos.
-Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup er stedet, som formidler alt inden for landbrugets mekanisering. Museet har gennem de sidste 20 år taget levende formidling i brug eksempelvis livet på landet, historisk dyrskue og veteranpløjning. Jeg har besøgt Gl. Estrup ofte de sidste par år, hvor stedets medarbejdere har været behjælpelige med at finde relevant materiale til bogen, fortæller Kaj Holmegaard.
For importerede mejetærskere er tilgangen til materialet anderledes. Der findes allerede meget materiale over de importerede maskiner i Danmark. Importørerne er velvillige til at skaffe materiale og formidle kontaktpersoner. Ved importørskift kasseres desværre alt for ofte forældet materiale, derfor blev der behov for at kontakte fabrikkerne vedrørende lån og tilladelse til brug af deres historiske materiale.
Denne nye bog omhandler udviklingen af mejetærskere, der har høstet i Danmark samt deres forhistorie, herunder også veteranmaskiner over 25 år. Bogen omtaler desuden de nyere maskiner, vi ser høste på kornmarkerne i dag.
Hvert afsnit indledes med præsentation af fabrikkens historiske baggrund og fortsætter herefter med udviklingen gennem årene frem til 2013. Maskinfabrikkerne havde ofte en kompliceret opstartsfase, der gled over i succes i kortere eller længere perioder. Den økonomiske konkurrence var bl.a. årsagen til, at mange fabrikker måtte fusionere, blive opkøbt eller lukke. I Norden er der i dag kun to mejetærskerproducenter tilbage.
Mejetærskerstatistikken indeholder solgte mejetærskere i Danmark gennem 41 år og produktionstal fra de 11 nordiske mejetærskerfabrikanter fra 1940 til 2013.
Interessen for de gamle mejetærskere har været støt stigende gennem de senere år – en helt naturlig følge af interessen for landbrugshistorie, mekanik og gamle traktorer. Mejetærskerne ses nu hyppigt til høstdage og lignende arrangementer, men der har som nævnt manglet en samlet fremstilling om deres historie og brug.
Den har Kaj Holmegaard nu lavet!
Bogen på de 408 sider i stort format med en lang række fotos koster 398.00 kr inklusive moms.