Fergusondage

299,00 kr.

På lager igen, men i meget begrænset antal.


Fergusondage er den store dag hvor man så traktoren for første gang på dyrskuerne i 1947, det er de mange hyggelige og instruktive Fergusonmøder, der blev afholdt i næsten alle landets forsamlingshuse.

Det er Fergusonteltet på dyrskuerne, det er Fergusonbussen, reklamerne, radioforedragene og snakken om man var til Ferguson eller ej. For der er ingen tvivl om at Ferguson førte en aggressiv reklamekampagne, der stødte nogle, men fakta er at hver anden traktor i landet på det tidspunkt var en Ferguson.

Fergusondage er også de mange timer i høj solskin og mågerne flyvende efter ploven, medens landmanden nød at være fri for de lange ture bag hesten.

Fergusondage er også det første motoriserede køretøj på Sydpolen.

Fergusondage er også de sure stunder hvor traktoren måske ikke ville starte, eller regnen silede ned og det var en sur oplevelse at sidde i timevis på et koldt hårdt metalsæde. Måske kun med et tæppe og en tom lærredssæk til at tage den værste kulde. Der var ikke mange førerhuse at vælge imellem.

Fergusondage er også minder, og ligesom for de flestes soldatertid huskes kun de lyse stunder. Mange danskere har stadig minder forbundet til livet på landet og dermed Fergusontraktoren, der nu er blevet et stykke kulturhistorie.

Ferguson-traktorerne i dag omhandler i sagens natur brugte – men ofte restaurerede traktorer, men i traktorens velmagtsdage var de brugte traktorer også et helt specielt kapitel. Dette kan nok vække nogle kedelige minder hos mange.

Derfor en bog om Fergusondage – både dem i 2005 ved Danmarks Fergusonmuseum, hvor man fejrede den lille grå slider, men også de mange andre gode historier og oplevelser den trofaste traktor kan byde på.

Bogen er dog ikke historien om den grå Ferguson, men historier om samme.